Slesvig, Kielerkanalen og omegn - Vores Bo Bil

Vores Bo Bil
Gå til indhold
Slesvig 14. - 22. September 2021
Gottrop Slot
Tirsdag, den 14.september kørte vi fra Faaborg til Slesvig, hvor vi fandt en stille P-plads og gik en tur omkring Gottorp Slot og så de mange skulpturer i parken.
Siddende dreng
Skuptur i vandet ved Gottrop Slot
Næste dag flyttede vi om formiddagen til Wiking Yachthavn, lige ved siden af Wiking Turm. Det regnede hele dagen, så det blev bare til en gåtur til parken ved slottet med barokhaven, hvorefter alt tøjet måtte en tur i tumbleren.
Brodersby Kirke
Trækfærgen
Cykeltur Slesvig-Missunde
Torsdag cyklede vi i blandet vejr fra det inderste af Slien gennem Slesvig ud til Brodersby, hvor vi så på kirken, derefter til Mysunde og med færgen over på Sliens smalleste sted kun 132 meter er der. Tilbage til Wiking Havn nu på sydsiden af Slien gennem Fleckeby og forbi Hedeby. Det blev til i alt 38 km.
Wikinger Haihabus huse.
Fredag cyklede vi langs Slien de få kilometer ud til Hedeby, hvor Wikinger Museum Haithabu ligger. Det er et næsten nyt og meget fantastisk museum, som fortæller historien om, hvordan Hedeby i vikingetiden var et handelscentrum ved porten mellem Skandinavien og det Europæiske kontingent. Der er ufattelig mange ting, som er gravet op i og omkring Hedeby: Rester af skibe, våben, mønter, smykker, glasperler og meget andet.

Forsamlingshuset i Wikinge Haihabu
Et hus fra Hedeby
Vikingehus sovepladser
Fiskerens hus
Museum Haithabu ved Haddebyer Noor.
Længere inde i Hedeby Nor ligger 7 vikingehuse, som er genskabt efter de fund, der er gjort her. Vi ser også tydeligt den halvkredsvold, som har omgivet hele Hedeby til værn mod fjendtlige angreb. Senere er denne vold blevet forbundet med den vold, der går på tværs fra øst til vest på Jyllands smalleste sted, altså Dannevirke. Vi var glade for at være på cykel, da der var noget afstand mellem de forskellige ting.
Skanse 14 ved Dannevirke
Mur ved Dannevirke
Vi valgte at cykle videre gennem en lille by, der hedder Danewerke og gå lidt langs volden, hvor vi kunne se et stykke af Valdemarsmuren. En mur, der var 4 km lang og mellem 5 og 7 meter høj og blev bygget af Valdemar den Store i slutningen af 1.100-tallet af det helt nye materiale den gang - teglsten. Senere er meget af muren ødelagt, fordi man har brugt stenene til andet byggeri. Vi var også ved Skanse 14 fra krigen i 1864.
Vi cyklede af småveje tilbage til Slesvig i alt ca. 18 km.
Wiking Tårn
Domkirken i Schlesvig
Lørdag gik vi en god formiddagstur langs vandet, gennem havneparken ind til Domkirken i Slesvig. Den var under reparation, så vi kunne ikke komme ind i den, men så hele området med Bispegården og de smalle gader og gamle huse. Gennem endnu en smuk park til Gågaden, hvor vi fandt et sted, som serverede os en rigtig tysk schnitzel.
Krydstogtsskib på Nord-Ostsee-Kanal
Containerskib
Om eftermiddagen kørte vi til Kielerkanalen, hvor vi fandt en AC plads i Sehested lige på bredden af kanalen. Det så ud og hørtes som skibene sejlede i baghaven. Her var der også en lille færge, der krydsede kanalen, den kunne rumme 8 biler og sejlede i pendulfart.
Kielerkanalen er 98 km lang fra Kiel ved Østersøen til Brunsbüttel ved Nordsøen, den er 11 meter dyb og 160 meter bred, det er verdens mest befærdede kanal med ca. 120 skibe i døgnet. Skibene må højst have en dybgang på 9 meter og rage 40 meter over vandoverfladen, bredden må være 35,5 meter og længden 235 meter for at de kan være i sluserne.
Dagens cykelltur
Søndag cyklede vi rundt om Gross Wittensee til Bünsdorf og derfra ned til Kanalen nærmere ved Rendsborg, hvor vi fandt en cykelsti bl.a. gennem skoven ind til Rendsborg. Vi spiste vores madpakke i en park og fandt så frem til en tunnel under kanalen for cykler og fodgængere, den er 28 meter under vand, tunnelrøret er 131 meter langt og vi kommer ned med elevator, cykler et stykke og tager elevatoret op igen - smart.

Cykelsti langs Kielerkanalen
40 meter er der højde til
Vi cyklede tilbage langs Kielerkanalens sydlige bred og tog den lille færge over til Sehested og vores Bobil. Det blev ca. 38 km i dag.
Aventoft ved grænsen
Mandag formiddag kørte vi fra Sehested ad små veje til Aventoft lige syd for grænsen.
Efter spisetid gik vi op på diget og satte os, sammen med en hel del andre, for at se Sort Sol. Desværre fløj stærene højt over hovedet på os og længere mod øst, ikke en eneste slog sig ned i sivene foran os.
Vi var her på en guidet tur for 3 år siden, hvor vi så rigtig mange stære, så vi havde håbet .....
Kommandørgården
Stue med hollandske fliser
Stue med bemalet alkove
Stalden ved Kommandørgården
Tirsdag kørte vi fra Aventoft ad den 10 km lange Rømødæmning til AC plads Oasen på Rømø. Et fint sted med plads til i alt 200 campere fordelt på 3 pladser. Vejret var ikke helt med os, så det blev til en sen eftermiddags travetur til havnen i Havneby og gennem skov og lyng tilbage.

Stranden
Redningsstation
Onsdag var vejret flot, så vi kørte Bobilen til en P-plads i Havneby og cyklede en tur Rømø rundt.
Vi var inde på Kommandørgården, en gammel gård, der har tilhørt en af de velhavende kommandører. Det var kaptajner og medejere af skibe, meget ofte hvalfangere, som de mange hvalknogler på Rømø minder os om.
Vi kom til Juvre og helt nordpå langs indersiden af diget, hvor en stor del tilhører militæret.
Tværs over øen til Lakolk, her var det meningen vi skulle cykle på stranden, det opgav vi dog og tog en asfaltvej tilbage til Havneby - en dejlig tur på ca. 36 km.
Efter kaffen tog vi det lange stræk og kørte hjem til Faaborg, da der blev lovet dårligt vejr torsdag.
Det var første gang vi havde 8 overnatningen i streg i Bobilen.
Kort over Rømø
Tilbage til indhold