Nordspanien.
Klik på kortet for at se interaktiv kort.
55. dag, 12. marts, Katedralstranden - San Tirso de Abres, 30 km.
Vi kørte højt oppe med flot udsigt over Ribadeo fjorden/floden. Det var en lille fin plads ved et gammelt kapel. Efter frokost cyklede vi på en nedlagt minejernbane langs Eo floden. Der har været en del malmforekomster i området og for at udnytte det, byggede man kalcineringsovne, som brændte urenhederne fra malmen, og under ovnene kunne togvognene køre i en lille tunnel og malmen løb gennem malmtragte ned i vognene, som så kørte til en lasterampe i Ribadeo havn, hvor malmen kunne læsses direkte i skibene. Det var en fin tur på 22 km ialt, igennem 6 mørke tunneler og med fine kig til Eo floden, hvor der også er bygget en laksetrappe.
56. dag, 13. marts, San Tirsdo de Abres - Casasola, 244 km.
På vejen så vi sne på tinderne i Picos de Europa og talte om, at der gik vi i sne for 2 år siden.
Vi kom til en fin plads, hvor vi kunne vaske og slappe af.
57. dag, 14. marts, Casasola - Valtierra, 379 km.
Vi kører mod vest ind i Spanien. Motorvejen gennem bjergene fra kysten består næsten kun af tunneler og viadukter. I 900 meters højde flader det ud og der kommer store landbrugsarealer og længere inde kommer vi igenne Rioja vindistriktet. Der er skiltet med caminoen langs vejen og på trods af regnvejret møder vi både vandrere og cyklister.
Vi kommer til en fin plads med udsigt over dalen og jeg går hen og ser på noget beboelse i bjerget.
58. dag, 15. marts, Valtierra - Lumbier, 108 km.
Vi kørte 50 km på grusveje i Bardenas Reales. Det er en halvørken af ler, kridt og sandsten, hvor der gennem millioner af år har dannet sig de flotteste klippeformationer, cabezos, som rejser sig over det flade, tørre landskab. Indimellem er der små dyrkede arealer, hvordan de så bærer sig ad? Vi så gribbene svæve over klipperne, der er gåsegribbe og ægyptiske gribbe. Da vi kørte ud af ørkenen, sad der pludselig en flok gåsegribbe på vejen foran os, de var i gang med at fortære en død kat.
I Lumbier gik vi en lille tur og drak et glas Rioja på en cafe.
59. dag, 16. marts, Lumbier - Foz de Lumbier - Saint-Jean-Pied-de-Port, 85 km.
Først kørte vi til P-pladsen ved den gamle Irati jernbane og gik på den nedlagte jernbane gennem kløften. Kløften er meget smal i bunden løber Irati floden og klipperne rejser sig 120 meter over floden. Også her svæver gribbene over kløften og lander på på toppene. Her er meget smukt, jeg valgte at gå samme vej tilbage, Allan gik op ovenpå bjerget, men der var ikke noget særligt at se. Ca. 5 km ialt.
Efter frokost kørte vi mod Frankrig, over Pyrenæerne ved Ibaneta i 1.057 meters højde, her lå en mængde sne, men vejene var fine i de mange hårnålesving.
En kort tur i byen med de gamle fæstningsmure. Byen har i århundrede været porten til Pyrenæerne, hvor pilgrimme stadig går på Caminoen.
60. dag, 17. marts, Saint-Jean-Pied-de-Port - Biscarrosse, 191 km.
Vi kører langsomt mod nord. Det er blevet dejligt vejr. Vi gik en tur i byen og så et enkelt sted, hvor vi kunne spise efter kl. 19.
Vi gik hen og fik dagens menu 4 retter og en lille flaske vin, godt vi var tidligt på den for i løbet af en time var restauranten fyldt.
61. dag, 18. marts. Biscarrosse - Dune du Pilat - Clèrac, 152 km.
Vi tog ud til Europas største klit, Dune du Pilat, 2,7 km lang, 500 meter bred og 106 meter høj. Tungt at gå op på den i det meget løse sand, men sikke en udsigt over den hvide klit og det blå hav med revlerne og dønningerne langt ude. Vi blev velsignet med et dejligt solskin og blå himmel. Selv om det var næsten stille, føg det alligevel med sand, så det sad i håret resten af dagen.
Efter frokost kørte vi et godt stykke til en lille, fin plads ved en lille dam, her kunne vi nyde eftermiddagskaffen i solen.
Video at 9. Uge i Spanien og Frankrig 2026