Portugal
Klik på kortet for at se interaktiv kort.
41. dag, 26. februar, Gelves - Sagres, 312 km.
Nu lovede de endelig godt vejr i det sydlige Portugal og derfor kørte vi til Sagres. Vi holdt ved et Intermarche i byen og om eftermiddagen gik vi ud til fortet, vi gik ikke ind, da det er under renovering og måske ikke så meget at se. Vi beundrede den smukke kyst på begge sider af landtangen. Tilbage ved vognen fik vi vasket og handlet.
42. dag, 27. februar, Sagres - Vila do Bispo, 22 km.
Vi tog ud til Kap Sankt Vincent, det var skyet og blæste meget, så vi blev enige om at køre i læ og vente på bedre vejr.
Vi kørte ind til en lille by og kunne her bruge dagen på at klippe film og skrive rejsedagbog.
43. dag, 28. februar. Vila do Bispo - Azenha do Mar, 85 km.
Det blev helt godt vejr og vi tog igen ud til Kap Sankt Vincent, "verdens ende" kaldet, fordi det er det sydvestligste punkt på det europæiske fastland. Herfra sejlede Christoffer Columbus over Atlanten og opdagede Amerika. Vi blev lidt skuffede over, at der ikke var adgang til fyrtårnet, men udsigten omkring er flot.
Derfra kørte vi til et lille fiskerleje, hvor vi holdt med direkte udsigt til klippekysten. Det er utroligt, at her er lavet en havn/slæbested, hvor de ved at støbe en mur mellem nogle klippeskær, kan få læ nok til at lande de små fiskerbåde. Mellem husene så vi masser af net og tejner, selvom der ikke var fiskeaktivitet på denne blæsende lørdag, så det ud til at blive brugt.
Vi gik en tur sydpå af Fishermens Trail, men valgte at gå hjem ad stier og landevej, det blev lidt langt ca. 11 km.
44. dag, 1. marts. Azenha do Mar - Odemira, 33 km.
Rigtig dejligt søndagsvejr. Vi gik nordpå ad Fishermens Trail, en virkelig dejlig tur langs klippekysten med smukke udsigter, nogle steder gik stien lidt ind i land uden om de værste afgrunde, her var lidt klitagtigt og lidt kratskov. Tror måske at alle de skønne udsigter ligner hinanden lidt på fotos. Vi så en almindelig stork, som havde bygget en stor rede på et klippeskær, det er det eneste sted i verden, de bygger rede på klipperne. Turen blev ca. 9 km i alt. Sidst på eftermiddagen kørte vi til en by ved floden Mira, vi kunne gå på en flot bro over til en restaurant og spise en dejlig bøf.
45. dag, 2. marts, Odemira - Seixal, 209 km.
Undervejs fandt vi et sted, hvor vi selv kunne vaske Bobilen, et andet sted kunne vi tømme og fylde og et tredje sted få gas på.
Vi holdt på en plads ikke langt fra floden Tejo, som her er meget bred og det er nærmest en fjord herind. Vi gik ned og så på færgen, som sejler over floden til Lissabon.
46. dag, 3. marts, Seixal og Lissabon, 0 km.
Vi sejlede med færgen over til Lissabon og gik lidt gennem byen til stoppestedet for de gamle sporvogne ved Martim Moniz. Vi måtte stå i kø temmelig længe, inden der kom gang i kørslen med sporvogn nr. 28, som er den rute, der kører i meget smalle gader. Det er en oplevelse, at køre med den gamle vogn, hvor bremserne hviner og det bumler derudad, gennem smalle gader og i skarpe sving. Flere gange måtte vi holde stille, fordi der var en bil i vejen, de måtte så finde ud af at bakke eller snige sig forbi med centimeterafstand. De fleste steder var der ikke meget udsigt, idet vi kører ca. 1 meter fra de høje huse. Vi stod af ved endestationen og gik tilbage af de stejle gader til centrum og alle de andre turister. Vi spiste en dejlig bøf på Blade, var henne og kaste et blik på Pink Street med alle paraplyerne, og så at der er gader i flere niveauer og mange trapper. Vi var også på promenaden langs Tejo og kiggede på de smukke pladser og bygninger, bl.a. Praca do Comercio, imponerende gule palæbygninger omkring en stor plads med rytterstatuen af kong Jose 1.
Lissabon er Europas næstældste hovedstad efter Athen. Der er dog ikke så meget, der er rigtig gammelt, for byen blev ødelagt af jordskælv og tsunami i 1755, hvor også 1/3 af indbyggerne gik til.
47. dag, 4. marts, Seixal - Condeixa-a-Nova, 217 km.
Da vi kørte gennem vådområdet omkring Tejo floden, så vi en masse storke og op til 10-12 reder i samme højspændingsmast. Vejbelægningen nordpå var bedre end den har været, men til gengæld føltes det, som om vi kun kørte gennem byer. Fra Leiria og nordpå kunne vi se, at stormen har hærget med mange væltede elmaster, knækkede træer og tage, der har taget skade. Men vejen var blevet farbar igen. Efter vi havde fundet vores holdeplads, gik vi ud til et vandfald ved Rio Mouros. Vi kom forbi en stor arkæologisk udgravning, vil tro det var fra Romertiden, men vi gik ikke ind. Vandfaldet er meget smukt og der er en hængebro over, så vi kunne gå en anden vej tilbage til udgravningen. Vi tog en øl på den lille cafe i landsbyen, inden vi gik de sidste km tilbage. I alt ca. 7 km.
Video at 7. Uge i Portogal 2026