ØstSpanien.
Klik på kortet for at se interaktiv kort.
13. dag, 29. januar, Roquetes, 0 km.
Vi besluttede os for en cykeltur på Via Verde del Baix Ebre. Det er samme jernbanelinje, som vi cyklede en etape af sidste år. Nu cyklede vi opad, men der var ikke så meget stigning, vi nåede knap til, hvor vi sluttede sidste år, denne gang skulle vi også retur. Vi kom gennem byen til appelsinlunde og ud til floden Ebro, Spaniens længste flod, som vi havde et flot udsyn over meget af turen. Vi blev ledet igennem byen Xerta og kom ud på stien igen ved den gamle jernbanestation. Herefter en flot tur gennem nogle tunneller, vi spiste vores medbragte mad med kig til floden og var retur i Roquetes først på eftermiddagen, ca. 36 km.
14. dag, 30. januar, Roquetes - Amposta, 23 km. for vinden.
Vi vågnede tidligt om morgenen ved at det stormede kraftigt og det viste vejrudsigten også for i morgen. Derfor kørte vi kun til Amposta, hvor vi tænkte, der var mere læ for vinden.
Det blev bare til en lille tur i byen og afslapning i Bobilen.
Da vi spiste til aften så vi pludselig den flotteste "sort sol", stærene gav opvisning lige ved pladsen.
15. dag, 31. januar. Amposta, 0 km.
Igen i dag blev vi vækket ved at vognen gyngede gevaldigt i stormen. Det var ikke vejr til noget særligt, så vi stred os mod blæsten til vaskeriet og fik ordnet vores tøj. Sidst på eftermiddagen gik jeg en tur ned til Ebro floden for at se efter starten på cykelstien og så, at der var skumtoppe på floden.
16. dag, 1. februar. Amposta - Sant Jaume d'Enveja, 12 km.
Endelig var det blevet stille vejr og vi ville ud på halvøen med Ebro deltaet. Allan kørte Bobilen og jeg cyklede på den dejlige sti langs floden.
Da jeg kom ca. halvvejs, viste det sig, at stormen havde væltet træer på tværs af stien. Heldigvis kom der et cykelhold ca. 30 - 40 på forskellige cykler, de tilbød, jeg kunne følges med med, så ville de hjælpe mig med at løfte cyklen over grenene, ligesom de gjorde med deres egne cykler.
Dejligt at møde så flinke mennesker - ellers havde jeg måttet vende om.
Det var dejligt vejr og om eftermiddagen gik vi til en cafe ved floden, hvor vi kunne sidde ude og nyde en øl.
17. dag, 2. februar, Sant Jaume d'Enveja, 0 km.
I dag blev det til en dejlig tur på cykelstien helt ud til Middelhavet. Turen gik meget tæt på floden og på den anden side havde vi de helt flade, våde marker, hvor der bliver dyrket ris. Hist og her ligger der en gård inde midt i de våde arealer, det ser ud til at de har en fin vej ud til dem. Et stykke fra, hvor vi cykler går der en asfaltvej. Her var også lidt nedfaldne grene, men det var ikke nødvendigt at løfte cyklerne. De sidste kilometer var på asfaltvej ud mellem lagunerne til et fugletårn og sandstranden ved Middelhavet. Vi spiste vores madpakke i fugletårnet, så på flamingoer, hejrer og mange andre fugle. Vi tog samme vej retur og var hjemme ved kaffetid, en rigtig dejlig tur ca. 32 km.
18. dag, 3. februar, Sant Jaume d'Enveja - Cirat, 180 km.
Vi fik tømt, fyldt, gas og handlet. Derefter kørte vi først sydpå og dernæst mod vest ind i bjergene i stille, mildt vejr. Da vi kom til Cirat var de ved at beskære træer på vejen op til camperpladsen, heldigvis kom en af arbejderne ned til os og sagde vi bare skulle køre igennem og flytte afspærringen i den anden ende. En meget fredelig naturplads lige i udkanten af den lille by. Vi gik en eftermiddagstur i den stille by med MEGET snævre gader og smøger og trapper fra den ene gade til den anden. Vi så en kirke, et apotek og en sundhedsklinik, men ingen skole.
19. dag, 4. februar. Cirat. 0 km.
Vi fandt en rundtur fra pladsen til et lille vandfald, så vi snørede støvlerne og gik deropad. Vejen var en forbavsende bred og velholdt grusvej, men det eneste vi kom forbi på vejen var en nedlagt minkfarm. For enden af vejen førte en 400 meter sti ind til vandfaldet, der stod vist, at den var lukket pga. faren for stenskred, men da det var stille og tørvejr, tog vi chancen og gik derud uden problemer. Det er et lille fint vandfald. Vi spiste vores medbragte klemmer ved den lille plads ved indgangen.
Grusvejen fortsatte et stykke, men var spærret af et væltet træ og et stenskred, dog ikke værre end vi kunne klatre over. Så gik det ned i kløften på en meget smal sti, der var lagt nogle trædesgen, så vi kunne komme over det lille vandløb. Vi kom forbi ruinerne af et hus og talte om at stien måtte være anlagt i sin tid for adgang til huset. Vi kom også forbi resterne af en maurisk borg fra 1200-tallet. Nedad det gik på rullesten, godt jeg havde stavene med. Til sidst gik vi ind og så byens kirkegård, som ligger hævet over byen omgivet af hvide mure. Her er gravstenene muret ind i væggene, formentlig med urnen bag ved, og her er pyntet med kunstige blomster som altid i syden. En vandretur på ca. 9 km, men heldigvis kunne vi sidde udenfor i solen og nyde eftermiddagskaffen.
Video at 2. Uge i ØstSpanien 2026