Op af den Østlige kyst i Spanien.
Klik på kortet for at se interaktiv kort.
48. dag, 13. Marts. Guadix - Palomares, 156 km.
Der kom rigtig meget regn om natten, men vi kørte i godt vejr ud til en strand på østkysten. Det er en dejlig sandstrand, bred og lang og der holdt nok 100 autocampere uden det føltes trangt. Dejligt solskin, det blæste dog en del. Vi gik en tur ud ad landevejen og retur langs stranden. Sov dejligt til bølgernes rullen.
49. dag, 14. Marts. Palomares - Bolnuevo - Mazarron, 146 km.
Gennem et kæmpe landbrugsområde, hvor de bl.a. er ved at skære icebergssalat i store mængder. Vandingsbassinerne er nu ved at være fyldt op, ovenpå regnen. Det er dejligt at se, da vi kørte heromkring for ca. 1 måned siden var alt knastørt. Vi parkerede ved stranden i Bolnuevo lige ved de flotte klippeformationer og gik en rundtur og kom lidt op i bjerget. Det blæste op, så vi kørte lidt ind i landet for natten.
50. dag, 15. Marts. Mazarron - Torrevieja, 128 km.
En kort køretur til vandrestien i kløften ved Morares bjerget. Vi gik kun 2,5 km ind i kløften, noget af stien var meget stejl og vi skulle også tænke på at vi skulle ned igen. Det var dejligt vejr og en smuk tur med kig op i bjerge og ned i kløfter. Sidst på eftermiddagen kørte vi til en plads i Torrevieja.
51. dag, 16. Marts. Torrevieja, 0 km.
Vi holder tæt på, hvor Via Verde starter. Her er det den gamle jernbane, som blev brugt til transport af det salt, der udvindes her. Banen er kun ca. 6 km, den kørte fra saltværket og ud til en gennemgående jernbane. Nu bliver saltet transporteret med lastbiler. Der bliver lukket vand fra Middelhavet ind gennem en kanal og når det fordamper, har man saltet tilbage. Det bliver kaldt "den lyserøde saltsø" og med lidt god vilje kan man se et rødt skær. Der går en stor flok flamingoer i søen. Vi gik lidt op i gaderne på hjemvejen og fandt et sted, hvor vi spiste frokost. Det blev til ca. 11 km i dejligt vejr.
52. dag, 17. Marts. Torrevieja - l`Albir, 119 km.
Handle, tømme, fylde og kørsel forbi Alicante til lidt nord for Benidorm, hvor vi kunne se alle højhus hotellerne, nogle med en flot arkitektur. Det regnede, så kun en lille gåtur imellem bygerne. Heldigvis har vi bjerg- og havudsigt fra Bobilen.
53. dag, 18. Marts. l`Albir, 2 km.
Vi kørte op midt i byen til en stor parkeringsplads. Jeg fandt en frisør og håret blev vasket, klippet og føntørret til en pris af 20 euro!!
En lille tur i byen og hygge i Bobilen.
54. dag, 19. Matrs. l`Albir, 2 km.
Rigtig flot vejr, så vi tog tilbage til pladsen, hvor Camino del Faro (stien til fyrtårnet) starter. Vi gik en dejlig tur med de skønneste udsigter op til fyrtårnet og spiste vores madpakke. I kløften foran fyrtårnet har der i 1900-tallet været udvundet rød okker. Det blev sejlet i pramme fra kysten til et lastskib, som lå for anker i bugten. Vi kan se ruinerne af minelederens hus og terasser til dyrkning helt op til fyrtårnet. På tilbagevejen gik Allan en omvej op over bjerget, 500 m.o.h., det blev til 12 km i alt. Mens jeg ventede på Allan, nød jeg solen ved bilen.
Adresse | Koordinater | Med | Pris pr. nat € | Km pr. dag | Forhold |
| Strand | 37,2342510,
-1,7932840 | Nej | 0 € | 156 | Holdt på
en strand, fredeligt og stille med havets brusen. |
| Spain
30870 ) Mazarrón, 3 Autovía Totana - Mazarrón | 37.622624,
-1.341636 | #99603 P4N | 0 € | 146 | Holder
på en plads ved tankstation. Stille og rolig nat selvom motorvejen er i
nærheden. |
| Spain
03184 ) Torrevieja,av de la Estacion | 37.980444,
-0.693605 | #115526 P4N | 0 € | 128 | Unge
mennesker en lørdag aften, kl ca 23
var her stille, vej ved siden af. |
| Spain
03184 ) Torrevieja,av de la Estacion | 37.980444,
-0.693605 |
#115526 P4N
| 0 € | 0 | Stille
og roligt nat |
| Spain
03581 ) l'Alfàs del Pi, 26 Carrer Centaure | 38.568753,
-0.062991 |
#96230 P4N
| 0 € | 119 | Meget
stille og roligt nat, noget skråt. |
( Spain
03581 ) l'Alfàs del Pi, 64 Avenida de l'Albir | 0 € | 2 | |||
| Spain
03581 ) l'Alfàs del Pi, 26 Carrer Centaure | 38.568753,
-0.062991 | #96230 P4N | 0 € | 2 | Stille
og roligt, noget skråt |
Video at 8. uge i Spanien