Fra Sydfrankrig til Fyn.
Klik på kortet for at se interaktiv kort.
69. dag, 3. April. Montmeyan Plage - Castellane - Digne-les-Bains, 137 km.
Vi ville følge en del af Napoleonsruten, som skulle være en meget smuk køretur, op gennem Sydfrankrig. Den går gennem Castellane, og derfor kørte vi dertil for at komme ind på ruten. Det viste sig dog, at fra Quinson forbi Lac de Saint-Croix til Castellane var langt den smukkeste og mest udfordrende køretur.
70. dag, 4. April. Digne-les-Bains - La Mure, 156 km.
Efter store tab i Napoleonskrigene måtte Napoleon i 1814 abdicere og blev forvist til øen Elba sammen med 3 generaler og 1000 mand elitetropper. Da der i 1815 blev slækket på patruljeringen omkring øen, lykkedes det Napoleon og hans folk at flygte og de gik i land i nærheden af Nice den 1. marts 1815. Efter 324 km gennem de franske alper nåede Napoleon den 7. marts om aftenen Grenoble.
På køreturen nærmer vi os alperne og kan se, at der stadig ligger meget sne på toppene. Vi går en lille tur i La Mure og nyder det gode vejr.
71. dag, 5. April. La Mure - Laffrey - Morestel, 165 km.
Først kørte vi til engen ved Laffrey, hvor historien fortæller, at kongens soldater skulle angribe Napoleon og hans mænd. Men Napoleon rykkede frem uden våben og råbte: "Soldater, jeg er jeres kejser, genkender I mig ikke? Hvis der er en af jer, der vil dræbe jeres general, så er jeg her!"
Kongens tropper blev imponeret over dette mod og råbte: "Længe leve kejseren". De fulgte med ham til Grenoble, hvor han blev tiljublet. Napoleon fortsatte sin sejrsmarch til Paris og flere og flere sluttede sig til ham.
Efter at have set det historiske sted, kørte vi tilbage til La Mure og lidt på tværs over bjergene for at komme på motorvejen gennem Grenoble og lidt nordpå til byen Morestel. Her holdt vi på en plads ved en lille sø og nød, at det var blevet sommervejr. Søen er fyldt med kvækkende frøer og henad aften kom en del bisam og svømmede rundt i søen og græssede på kanten.
72. dag, 6. April. Morestel - Mesnay, 177 km.
Kørsel nordpå gennem det smukke forårsgrønne Frankrig. Fra pladsen i Mesnay en gåtur til den meget lille by Les Planches-près-Arbois, hvor vejen ender. Derfra ad en sti til Cascade des Tufs, et lille meget flot vandfald, og retur ad en anden sti. Dejlig søndagstur på 7,5 km.
73. dag, 7. April. Mesnay - Waldkirch, 256 km.
Over grænsefloden Rhinen ved Mulhouse til tyske Waldkirch. Stadig godt vejr og vi gik en tur omkring søen Stadtrainsee og lidt op i højderne og skoven ved siden af.
74. dag, 8. April. Waldkirch - Alsfeld, 374 km.
Motorvejskørsel og derefter sightseeing i Alsfeld. Alsfeld er en meget gammel by, fik byrettigheder i år 1222. I 1500-tallet var her især virksomt, da blev rådhuset, vinhuset og bryllupshuset opført, og de står her stadig sammen med 100-vis andre bindingsværkshuse med udskårne dørkarme og hjørnestolper. Vi beundrede alt dette og spiste en tidlig middag i solen ved Markedspladsen.
75. dag, 9. April. Alsfeld - Trappenkamp, 469 km.
Vi havde tænkt at besøge Celle, men nu havde vi set en masse bindingsværkshuse i Alsfeld og besluttede derfor at køre mod Danmark. Motorvejskørsel og det gik glat igennem Hamborg. Efter lidt søgen fandt vi en stille overnatningsplads i Trappenkamp.
76. dag, 10. April. Trappenkamp - Faaborg, 305 km.
Vi kan se, at foråret ikke er så la.ngt fremme her, som sydpå, det er også blevet lidt køligere. Efter det obligatoriske besøg i supermarkedet ved grænsen går turen direkte hjem. Vi må erkende, at det er slut på en dejlig tur, som har givet os mange skønne oplevelser, samtidig med at vi har undgået noget af den grå og kolde tid i Danmark. Nu glæder vi os til at komme hjem og se alle de kendte ansigter igen.
Ialt kørt 9217 km
Adresse | Koordinater | Med | Pris pr. nat € | Km pr. dag | Forhold |
| (France 04000 ) Aire de Camping-Car Digne-les-Bains | 44.08276, 6.221563 | #225272 P4N | 0 € | 137 | Stille og roligt ved floden Bleone |
| ( France 38350 ) Aire de camping-car de la Mure | 44.905752, 5.782972 | #533844 P4N | 0 € | 156 | Lidt larm ved floden La Jonche og fra vejen som går lige forbi. |
| ( France 38510 ) Aire de camping-cars Morestel | 45.674912, 5.477921 | #44025 P4N | 0 € | 165 | |
| France 39600 ) Mesnay, 2bis Rue Vermot | 46.89797, 5.800483 | #455973 P4N | 0 € | 177 | Rigtig dejligt sted, med sø, men tusserne larmede rigtig meget om natten |
| Germany 79183 ) Waldkirch, 12A Goethestraße | 48.09, 7.95789 | #9493 P4N | 0 € | 256 | Dejligt sted, roligt |
(Germany 36304 ) Alsfeld, 33 Fulder Tor | 8 € | 374 | Stille og rolig stellplads | ||
| ( Germany 24610 ) Wohnmobilpark Trappenkamp | 54.038494, 10.225884 | #61648 P4N | 0 € | 469 | Stillel og rolig plads tæt på vej. |
Video at 11 uge i Sydfrankrig til Fyn