Andorra og Sydfrankrig.
Klik på kortet for at se interaktiv kort.
62. dag, 27. Marts. Flix - Andorra la Vella, 223 km.
Vi kører gennem olivenlunde og dernæst meget fladt agerland, hvor vi kan se køer i løsdriftsstalde. Da vi nærmer os Pyrenæerne og Andorra går vejen delvis langs floden Segre og ellers gennem bjergene i 14 tunneler. Hovedstaden Andorra la Vella ligger i en slugt med bjerge til begge sider, og husene klyger sig til klippekanterne. Vi svinger fra slugten og op i 1350 m.o.h., hvor vi finder en fin plads. Herfra går mange vandrestier.
63. dag, 28. Marts. Andorra - Fanjeaux, 159 km.
Da vi ankom dagen før var vejret rigtig fint, men temperaturen faldt til 2 grader om natten og formiddagen var også rigtig kold. Vi gik en god tur et stykke op ad bjerget. Der blev lovet sne og vi enedes om at køre videre til Frankrig. På vejen gennem Andorra kom vi op i 2400 m.o.h. og her lå rigtig meget sne og der var gang i skiliftene og på løjperne. Gennem talløse hårnålesving i Pyrenæerne kommer vi til lidt mere jævnt terræn og ender i en lille fransk by med de smalleste gader og stræder, vi endnu har set.
64. dag, 29. Marts. Fanjeaux - Carcassonne - Coursan, 93 km.
Et besøg i Carcassonne med en spadseretur til den befæstede middelalderby og slottet Chateau Comtal fra det 12. århundrede. Cite de Carcassonne har en lang historie, ligger højt på et plateau over floden Aude og er berømt for sin næsten 3 km lange dobbelte bymur med 14 tårne i den ydre mur og 24 tårne i den indre. Det er et meget imponerende sted, som nok bør ses, hvis man er i nærheden. Derefter til en lille plads i Coursan.
65. dag, 30. Marts. Coursan - Beaucaire, 210 km.
I sol og blæst østpå gennem Sydfrankrig. Vi holdt ved en lille sidekanal til floden Rhone og gik en tur i strid blæst ved floden og gennem den gamle by.
66. dag, 31. Marts. Beaucaire - Vinon-sur-Verdon, 134 km.
Først besøg i Carrières des Lumières, et stenbrud, som er omdannet til kunstudstilling ved hjælp af lys. Det er meget facinerende at gå ind i klippen og lukke døren op til det mægtige rum, hvor lyset skifter og jeg skal lige vænne mig til det. Det begynder med nogle af Rousseaus værker og slutter med Monet. Værkerne er kæmpestore og bliver på en måde levendegjort ved, at vi ser dem både i dagslys, aftenskumring, nat og morgendis. Musikken passer selvfølgelig til og vi føler helt efteråret komme ved at bladene daler ned over os og bølgerne skvulper om fødderne. Alt sammen lavet ved hjælp af lys.
Derefter gennem skønne Sydfrankrig og nyde eftermiddagen i solen.
67. dag, 1. April. Vinon-sur-Verdon - Cotignac, 50 km.
Besøgte Tommy i deres hus i Cotignac. Hyggesnak og rundvisning i olivenlund, have og hus. Om aftenen restaurant med lækker mad.
68. dag, 2. April. Cotignac - Montmeyan Plage. 26 km.
Kørte op til Verdon kløften, hvor Tommy kom lidt senere og vi 3 gik tur på smalle stier ind i den smukke kløft ca. 8 km. Derefter hygge og afslapning i Bobilen.
Adresse | Koordinater | Med | Pris pr. nat € | Km pr. dag | Forhold |
| Andorra
AD500 ) Andorra la Vella, Urbanització
Comella Parc | 42.499001,
1.53058 | #19169 P4N | 0 € | 223 | Stille
og roligt på p plads i 1400 m højde |
| ( France
11270 ) Fanjeaux, 15 Chemin des Fontanelles | 43.1861,
2.03237 | #902 P4N | 0 € | 159 | Stellplatz, roligt |
| (France
11110 ) Aire de camping-car de Coursan | 43.233483,
3.072427 | #573540 P4N | 0 € | 93 | Rolig,
men person biler parkerede og der. |
| ( France
30300 ) Aire de Camping Cars Beaucaire | 43.806235,
4.637203 | #240280 P4N | 0 € | 210 | Lille
men stille og rolig plads til 5 camper |
| ( France
83560 ) Aire de camping-cars Carrefour Market | Vinon-sur-Verdon | 43.729378,
5.802794 | #172796 P4N | 0 € | 134 | Supermarked
p plads, stille og roligt |
0 € | 50 | ||||
| France
83670 ) Montmeyan, 77 Chemin du Pont | 43.69265,
6.037846 | #517196 P4N | 0 € | 26 | Stille
og roligt nat |
Video at 10 Etape fra Spanien, Andorra til Sydfrankrig