25. dag, 29. februar. Fuengirola - La Cala de Mijas. 17 km.
Her holdt vi på en stor autocamperplads, hvor vi mødte bekendte fra Danmark og tilbragte eftermiddagen sammen med dem og 4 andre danskere.
26. dag, 1. marts. La Cala de Mijas - Playa de Cobopino, Marbella. 7 km.
Om formiddagen var vi på vaskeri og bagefter fandt vi en stor parkeringsplads ved stranden, men dog i læ bag klitterne. Eftermiddagen gik med at sole sig på stranden.
27. dag, 2. marts. Playa de Colopino, Marbella. 0 km.
Formiddagstur på lystbådehavnen og strandpromenaden. Eftermiddagstur på de fine gangbroer i klitterne, Dunes de Artola. I dag blæser det meget, så det er lige vejr for kitesurferne.
Flyttede os til en anden plads, gik en tur og nød søndagen.
Kørte lidt rundt i Marbella og Estepona og endte på en campingplads i La Linea, ganske tæt på Gibraltar.
30. dag, 5. marts. La Linea. 6 km.
Flyttede os til en stor plads tæt på grænsen til Gibraltar, som er engelsk, 6,8 km2 og en befolkning på 32.000. Vi går gennem paskontrollen og tværs over landingsbanen, det eneste flade stykke på Gibraltar. Vi tog svævebanen 411 meter op til udsigtspladsen på toppen af klippen. Her huserer berber aberne, det er sjovt at komme tæt på dem, men vi fik besked på at tage rygsækken om på maven og passe godt på vores briller, da aberne kan finde på at tage dem. Her er en spektakulær udsigt til alle sider over byen og Gibraltarstrædet, og vi var SÅ heldige med vejret.
Fra udsigten ud i naturreservatet til St. Michaels Cave, en drypstenshule, som man i oldtiden troede, var indgangen til underverdenen. Under 2. verdenskrig var indrettet et nødhospital, der ikke kom i brug. Nu er her et meget smukt lysshow med musik, der passer til. Derfra gik vi til den anden ende af klippen og ind i De store belejringstunneler ca. 1.200 meter. Fra 1779 til 1783 belejrede Spanien med hjælp fra Frankrig det engelske Gibraltar for at overtage det. En engelsk soldat fandt på at hugge en tunnel til toppen for at få en kanon derop, men på grund af iltmangel måtte de hugge et lufthul og så nu, at det var ideelt for placering af en kanon, efterhånden som de fik hugget tunnelen længere, kom flere kanoner til og i 1783 måtte belejringen opgives og England beholdt Gibraltar. Her er gjort meget ud af det med kanoner i alle skydeskårene og soldater i forskellige gamle uniformer osv. Derfra gik vi til et sted, hvor der har været en lille by under belejringen, også her var der livagtige opstillinger. Længere nede kunne vi komme ind i de tunneler, som blev brugt under 2. verdenskrig, men vi orkede ikke mere. I alt er der 55 km tunneller i klippen, mere end hele vejnettet på Gibraltar. Vi gik ad stejle veje og trapper ned til byen og tilbage til Bobilen, ialt 14 km.
I dag slapper vi af. Kørte en kort tur over på den anden side af bugten og holder lige ved stranden med udsigt til Gibraltar og kan se at toppen er indhyllet i skyer, så vi glæder os over, at vi var der i går i smukt vejr. Eftermiddagen tilbragtes på stranden i solskin.
Navn | Adresse | Koordinater | Med | Pris pr. nat € | Km pr. dag | Forhold |
Autocamperplads | ( Spain 29649 ) La Cala de Mijas,5C Arrabal Sg C5 | 36°30'16"N 4°41'01"W | P4N #110089 | 2,0 € | 17 | |
P plads | ( Spain 29604 ) Marbella, 1N Urbanización Cabopino | 36°29'12"N 4°44'35"W | P4N #111711 | 0 € | 7 | Fin stor p plads, stille og rolig |
P plads | ( Spain 29604 ) Marbella, 1N Urbanización Cabopino | 36°29'12"N 4°44'35"W | P4N #111711 | 0 € | 0 | Fin udsigt, i dag blæsende. |
Autocamper plads | ( Spain 29649 ) La Cala de Mijas,5C Arrabal Sg C5 | 36°30'15"N 4°41'02"W | P4N #110089 | 0 € | 9 | En plads ved en park, stille og roligt midt i byen og nær stranden |
Campingplads | ( Spain 11315 ) Camping Sureuropa | 36°11'28"N 5°20'05"W | P4N #45671 | 22,5 € | 103 | Campingplads, rigtig god med el, vand og tømning |
( Spain 11300 ) La Línea de la Concepción, 4 Avenida Príncipe de Asturias | 36°09'22"N 5°21'24"W | P4N #68706 | 15 € | 6 | Den skønneste tur på klippen på Gibraltar | |
(Spain 11207 ) Algeciras, Paseo Playa Getares Peatonal | 36°06'06"N 5°26'28"W | P4N #158479 | 0 € | 28 | Fin lille p plads lige ud til havet, stille og rolig nat. |
Video fra 4. Etape i Spanien