Flekkefjord til Rjukan - Vores Bo Bil

Vores Bo Bil
Gå til indhold
Vi kører fra sydvest Norge mod Stavanger til Preikestolen og videre mod Rjukan.
Klik på kort for at se interaktiv kort.
10. dag, 26. august. Skreila - Feda. 51 km.
Fredag tog vi til Feda Småbådshavn for en slappe af dag, mest på grund af rigtig meget regnvejr. Hen under aften kunne vi gå en lille tur i "byen".
11. dag, 29.august. Feda - Jøssingfjord. 57 km.
Lørdag med strålende sol. Vi tog til Flekkefjord og og kørte på dræsinecykler på Flekkefjordbanen 17 km til Sira og det samme retur. Heldigvis var det mest ned ad bakke på tilbagevejen. 17 tunneler hver vej, den længste 1.174 meter, bælgravende mørkt og vand, der drypper ned, men også mange storslåede udsigter over søer og byer og stejle skrænter 1 meter fra skinnerne - uha.
Senere kørte vi til Helleren ved Jøssingfjord, hvor der er bygget et nyt Vidensmuseum om den særlige geologi og historie i området. En kort gåtur førte os til selve Helleren, som er en klippe, 60 meter lang og har et overhæng på ca. 10 meter, her kan man bo tørt og i læ, det har måske i tusind år har givet ly for beboelse. Nu står to huse fra 1700-tallet tilbage, de sidste beboere flyttede ud i 1909.

13. dag, 31. august. Oanes - Tau. 37 km.
Mandag var dagen, hvor vi ville gå op på Preikestolen. En kort køretur til deres dyre betalingsparkering, på med rygsækkene og 9,5 km retur, hvoraf en stor del var på trapper og andre dele med gode stigninger. Preikestolen ligger 650 meter over Lysefjorden og vi blev belønnet med en storslået udsigt. Vi brugte det meste af dagen og kørte efterfølgende til overnatning i Tau Småbådshavn, også et dejigt sted.

12. dag, 30. august. Jøssingfjord - Oanes. 108 km.
Søndag fra Helleren over Egersund og Ålgård til Lauvvika, hvor vi tog med færgen til Oanes, 10 minutter over Lysefjorden og vi fandt straks en dejlig plads ved Lysefjord-centeret og nød resten af dagen i det gode vejr. Her ligger en fiskeglobe, som er et lukket flydende anlæg til opdræt af laks, globen er 22x19 meter med plads til 300.000 laks på et kilo.

15. dag, 2. september. Erfjord - GamlaVeien, Hardangervidden. 160 km.
Onsdag et godt stræk til Håra, hvor vi fortsatte med udsigt til Røldalsfaldet og til sne på toppene i Folgefonna Nationalpark til Låtefossen, som faktisk er to fosser lige ud til landevejen. Efter frokost tilbage ad samme vej til Røldal, hvor vi så stavkirken fra 1200- tallet.
Derefter fandt vi et pragtfuldt sted til overnatning ved Haukeli gamle vejen, det er på den sydlige kant af Hardangervidden i 1.050 meters højde og ingen træer. Vi gik en lille tur og så, at en grusvej førte langt ind langs en sø.
14. dag, 1. september. Tau - Erfjord. 68 km.
Tirsdag formiddag i Tau, få vasket og en lille spadseretur for at handle. Om eftermiddagen kørte vi på vej 13 til Hjelmeland og med færgen til Nesvik videre til overnatning ved Erfjord/Hålandsosen i vejsiden, men med den smukkeste udsigt.
16.dag, 3. september. Hardangervidden - Krossen. 108 km.
Torsdag cyklede vi på grusvej langs søen Votna, over nogle dæmninger, som tilsyneladende har noget med vandkraft og Norsk Hydro at gøre, det må være derfor vejen er så velholdt for den ender i ingenting. En dejlig cykeltur på 15 km i pragtfuldt solskin. Efter frokost besteg Allan et bjerg, han ville op til en klat sne vi kunne se fra bilen, men han endte ved siden af lidt højere oppe. Efter kaffetid kørte vi gennem Haukeli og Åmot mod Rjukan og holdt for natten på en plads ved den østlige bred af Totak søen i nærheden af Krossen.
17. dag, 4. september. Krossen - Rjukan. 60 km.
Fredag formiddag til Industriarbejdermuseet i Vemork. Vemork værket var færdigbygget i 1911, dengang verdens største kraftværk, det udnyttede vandkraften fra Rjukanfossen, som er lagt i vældige rør, der driver de store turbiner vi ser i maskinhallen. Foran kraftværket blev bygget en kunstgødningsfabrik, det var dengang en ny opfindelse og kendes under navnet Norgesalpeter. Sam Eyde var manden, der satte det hele igang, han blev direktør for Norsk Hydro i en årrække. På 10 år blev området omdannet fra en lille bygd til en by med over 10.000 mennesker. Hydro sørgede for byplanlægning, vand, afløb, el og telefon, skoler, sygehus mv. Vi parkerede i Rjukan for natten.

Vi så også tungtvandskælderen, det er mest tykke betonmure, men er en historie for sig. Tungt vand blev opdaget i USA i 1933. For at udvinde tungt vand bruges elektrolyse af vand, det arbejdedes der med her. Tungt vand var en del af fremstillingen af atombomben. Under 2. verdenskrig var Norge besat af tyskerne og de skulle bruge det tunge vand til at producere en atombombe, det ville de allierede forhindre. Derfor var der 3 sabotageaktioner, hvor Operation Gunnerside i februar 1943 er den mest omtalte, 9 norske soldater, som var kendt med området blev kastet ned fra allierede fly, de gemte sig i en hytte i flere dages snestorm, inden de en nat kravlede ned af fjeldet og tog sig adgang til tungtvandskælderen, hvor de anbragte sprængladninger, som ødelagde en god del af det tunge vand. De kom alle til fjelds igen og i løbet af de næste dage gik de 550 km på ski indtil de kom i sikkerhed i Sverige.
Men anlægget blev bygget op igen og amerikanerne anså det som så farligt, at de i november 1943 bombede værket, så produktionen måtte opgives.
I februar 1944 fik sabotørerne kendskab til at tyskerne ville fragte resten af det tunge vand til Tyskland. Det svageste led i transporten var med færgen over Tinnsøen, derfor fik sabotørerne anbragt en tidsindstillet bombe på færgen og ca. halvvejs sprang den, færgen sank, 14 nordmænd og 4 tyskere mistede livet, men kampen om det tunge vand var slut.
Der er lavet flere film om emnet.

  Navn
  Adresse
  Koordinater
  Med
  Pris pr.   nat Dkr
  Km pr. dag
  Forhold
Feda LystbådhavnBoBilparkering
Fv804, 4485 Feda
58.261734°N
6.822805
°E
Park4Night7351Toilet og gratis bad
Jøssingfjord udsigten
Norway 4380 ) Hauge i Dalane, 10 Primær Fylkesveg 44
58.330713°N 6.351520°E

0
57
Toilet
Ved Lysefjord center A/S
( Norway 4110 ) FORSAND, Riksveg 13
58.910385°N 6.077722°E

0
108

Tau Lystbådhavn
( Norway 4120 ) Tau,56 Kvernvegen
59.061359°N 5.910095°E
Park4Night
240
37
Toilet og gratis bad. Kr. 30 for tøjvask og tørring
P-plads ved vejen
Tyssefjorden, Indre Ryfylkevegen P plads
59.328175°N 6.256937°E

0
68

Haukeli gammelvej

59.851365°N 6.933590°E

0160
Det skønneste sted
Ved sø før Krossen
Raulandsvegen , 3864 Rauland, Norge
59.665690°N 8.057349°E

0
108
Stille ved sø
Rjukan centrum P plads
Månaveien, 3660 Rjukan, Norge
59.879026°N 8.597428°E

0
60
Stille midt i Rjukan centrum
Dresinecykling ved Flekkefjord og på Preikestolen og videre til Vemork værket.
Se næste afsnit Her
Tilbage til indhold