Næste tur Lolland-Falster - Vores Bo Bil

Vores Bo Bil
Gå til indhold
Lolland 1. - 6. Juni 2021

Vores tur til Lolland hvor vi vil køre langs Østersø Ruten på cykel.
Nakskov Kirke
Diget ved Langø, Nakskov
1. juni 2021 tog vi med Spodsbjerg - Tårs færgen en tur til Lolland. Vi overnattede ved Nakskov Roklub. Næste morgen var vi klar med cyklerne til en tur på cykelrute 8, Østersøruten. Det gik ad uforglemmelig smukke stier langs Nakskov Fjord til Albuen, her drejede vi til venstre og cyklede på diget langs Østersøen til den lille havn i Kramnitze. Efter frokostpausen gik turen ind i landet gennem små landsbyer tilbage til Nakskov. I alt 58 km.
Sidst på eftermiddagen kørte vi Bobilen til Bredfjed Strand på sydkysten nær Rødby og fandt et perfekt sted til overnatning.
Kort over Nakskov syd
Bredfjed Strand parkering
Om formiddagen cyklede vi på diget ind til Rødbyhavn og så på udgravningen til den nye Fehmern Bælt forbindelse, som bliver en 18 km lang tunnel mellem Danmark og Tyskland under Fehmern Bælt. Vi så også udstillingen om byggeriet, hvordan de enkelte elementer bliver støbt på stedet og via flydedok bugseres ud på havet til deres plads, hvor de bliver sænket ned og samlet, et imponerende ingeniørarbejde.
Senere kørte vi Bobilen til Kragenæs Havn på nordkysten af Lolland. Herfra er der en fin gåtur til Dodekalitten, 10 kæmpestore stenfigurer, som står højt i landskabet med udsigt til Smålandshavet, vi sætter os midt i kredsen af figurer og hører den stemningsfulde musik, som også er en del af kunstværket.
Vi besøgte også Bandholm Havn, men det blæste meget og vi fandt derfor et sted at overnatte i læ i nærheden af Maribo.
Udgravning ved Rødbyhavn
Dodekalitten ved Kragenæs
Dodekalitten
Dodekalitten
Efter en del regn om natten og hen på formiddagen kørte vi ind til Maribo og tog cyklerne frem. Vi cyklede en god tur omkring Maribo Søerne, desværre slap strømmen op for Allan, så de sidste kilometer var lidt seje. I alt 22 km.
Senere kørte vi over Storestrømsbroen med kurs mod Næstved, her fandt vi en plads til overnatning i nærheden af Rettestrup.
Rundt om Maribo Søerne
Udsigt over Søndersø
Lørdag formiddag tog vi til Fensmark ved Næstved for at se Holmegaard Værk. Det er nu indrettet som museum, hvor de har en samling af alle de forskellige ting, som Holmegaard har fremstillet gennem tiden, lige fra mælkeflasker til fine opsatser. Mange ting, som vi genkender fra vores barndom og ungdom. Der er også et glaspusteri, her puster de flotte Per Lütken skåle.
Udstilling med forskellige glaskunstnere og ikke mindst har Jim Lyngvild i år en udstilling, hvor der både er en del af hans fotokunst og en del af de flotte kjoler og smykker han har kreeret.
Senere på dagen kørte vi til Skælskør Havn, hvor vi mødtes med familie og havde en overnatning.
Søndag slog vi forbi Mullerup Havn inden vi stak næsen hjemad.
Tilbage til indhold