4. Etape af turen Frankrig, Luxemburg til Tyskland - Vores Bo Bil

Vores Bo Bil
Gå til indhold
Fra Nogent-Sur-Seine mod Luxembourg og følger Mosel til Koblenz. Derefter lidt mod nordøst til Hildesheim og nordpå til Fyn.
Klik på kortet for at se interaktiv kort.
21. dag, 17. maj. Nogent-sur-Seine - Schwebsingen. 287 km.
Vi tager straks over Seinen og fortsætter nordøst på. Her ser vi for første gang på vores tur vinmarker. De bliver dog igen afløst af kæmpestore kornmarker og senere kæmpe sukkerroemarker og her kommer vi forbi verdens 3. største sukkerfabrik, Tereos France.
Senere kører vi igennem Verdun, hvor der stod et stort slag under 1. verdenskrig, det varede fra 21.02.1916 til 18.12.1916. Helt tilfældigt kom vi til at holde frokostpause ved en tysk kirkegård fra 1. verdenskrig.
Vi tjekkede ind på en ac plads ved en lystbådehavn, som Allan har besøgt med båd for år tllbage, Schwebsingen lidt nord for Schengen i Luxembourg.
Tysk kirkegård ved Verdun
22. dag, 18. maj. Schwebsingen. 0 km.
Vi beslutter at blive i Luxembourg en dag over og finder en vandretur op gennem vinmarker og skov ca. 7 km.
23. dag, 19. maj. Schwebsingen - Bernkastel-Kues. 125 km.
Vi kører over broen til den tyske side af Mosel, som vi følger til Trier. Det er Tysklands ældste by og vi tilbringer et par timer der med at se Porta Nigra, en port fra år 180 bygget af store sten, flotte huse og springvand, det gamle posthus omdannet til hotel, Liebfrauenkirche og Skt. Peter´s Katedral. Så spiser vi en god tysk snitzel inden vi kører videre til en plads i nærheden af Bernkastel-Kues og igen parkerer ved Mosel.
24. dag, 20 maj. Bernkastel-Kues - Lahnstein. 147 km.
Vi tager til byen Cochem, som også ligger ved Mosel. Vi går ad de stejle gader til Reichsburg, som ligger højt over byen, vi har dog allerede set den fra oven, da vi kom kørende ned ad bjerget. Her får vi en rundvisning på tysk og forklaring om de gamle fine møbler, rustninger og Delfts porcelæn mv. Derfra følger vi Mosel til Koblenz - det er en meget smuk tur gennem de fine middelalderbyer og med udsigt til de stejle vinmarker, som vi er enige om, at vi nødig vil arbejde i. Vi ender i Lahnstein uden for Koblenz på en højtliggende campingplads med udsigt til byen og det hvide slot Stolzenfels på den anden side af floden, som nu er Rhinen.
25. dag, 21 maj. Lahnstein. 0 km.
Vi slapper af om formiddagen, fordi vejret ser lidt blandet ud, da det klarer op tager vi cyklerne frem. Vi kører ned ad den stejle bakke til bredden af Rhinen og cykler ca 25 km langs Rhinen til en lille by Kestert, hvor vi besøger et af de mange Gästhäuser og Weinstuben, som ligger i alle de små byen langs Rhinen. Vi har fortjent kaffe og kage inden tilbageturen.
Det er en meget fin tur, hvor slotte og borge ligger højt over byerne som perler på en snor. Vi undrer os over, hvordan de tilbage i tiden fik råd til at  bygge alle disse mægtige bygninger. Vi ser de store turistbåde og de lange lægtere med fragt som sejler på floden, vi følges med en lægter ned af floden og konstaterer at den sejler ca. 20 km i timen. Cykel 50 km.

26. dag, 22. maj. Lahnstein - Alsfeld. 181 km.
Om formiddagen finder vi en parkeringsplads i Koblenz, næsten overfor Deutsche Eck. Herfra kan vi gå en kort tur ned til en lille båd, som sejler os over til Deutsche Eck og Alte Stadt. Deutsche Eck ligger på det "hjørne", hvor Mosel og Rhinen løber sammen og fortsætter som Rhinen. Den nuværende form stammer fra 1897, hvor den 37 meter høje rytterstatue af kejser Wilhelm den 1. blev bygget.
Vi tager svævebanen over Rhinen op til parken omkring borgen Ehrenbreitstein, som ligger højt og vogter over sammenløbet af floderne. Efter vi er kommet ned igen, går vi omkring og ser "den gamle by", spiser frokost og går over Balduinbroen tilbage til VoresBoBil. Dejlig søndag i Koblenz.
Sidst på dagen kører vi ad motorvejen til Romrod, en lille by i nærheden af Alsfeld og overnatter.
27. dag, 23. maj. Alsfeld - Hildesheim. 234 km.
Vi kører tilbage til motorvejen, over Kasselbakkerne til Hildesheim, her parkerer vi ved en sø, Hohnsee. Vi slapper af og går en tur omkring søen.
28 dag, 24. maj. Hildesheim - Tarp. 338 km.
Nu går det hjemad, vi tager den lige vej til Tarp, en by lidt syd for Flensborg, hvor vi hygger resten af dagen, går en tur og ser her er en stork i storkereden.
29. dag, 25. maj. Tarp - Faaborg. 208 km.
Vi drejer VoresBoBil mod Faaborg og er hjemme efter en oplevelsesrig tur i det dejligste forårsvejr.
Tur i alt 3.925 km.
  Navn
  Adresse
  Koordinater
  Med
  Pris pr.   nat
  Km pr. dag
  Forhold
Naturskønt sted
( Luxembourg 5447 ) Schengen, 1 Am Hafen
49.509895 N 6.364941 E

18 €
287
Fine toilet og badforhold med i prisen.
Autocamperplads ved Mosel
( Germany 54470 ) Graach an der Mosel, 12 Gestade
49.933465 N 7.062274 E
Park4Night
19 €
125
Toilet og bad med i prisen
Campingplads syd for Koblenz
( Germany 56112 ) Camping Burg Lahneck
50.305099 N 7.61263 E
Park4Night
27
147
Toilet og bad med i prisen
P-plads i lille by
( Germany 36329 ) Romrod, 7 Schloßallee
50.712449 N 9.221516 E
Park4Night
0181
P-plads ved sø
(Germany 31134) Hildesheim, Hohnsee
52.139099 N 9.95395 E
Park4Night
0234
P-plads
( Germany 24963 ) Tarp, 500 Walter-Saxen-Straße
54.65575 N 9.400285 E
Park4Night
0338
Turen fra Frankrig, Luxemborg, Tyskland til Danmark
Tilbage til indhold