Fra Keukenhof i Holland gennem Belgien til Brucourt med en kirke, hvor vi overnattede.
Klik på kortet for at se interaktiv kort.
7. dag, 3 maj. Sassenheim - Bruinisse Sluse. 119 km.
Fra Jachthaven Jonkmann sydpå mellem Haag og Rotterdam ned gennem det sydvestlige Holland til Bruinisse Sluse, her vi holdt ved et udsigtstårn, der var en fin udsigt til den store sluse, hvor de store flodpramme lå i kø for at komme igennem slusen.
8. dag, 4. maj. Bruinisse Sluse - Koksijde. 201 km.
Efter endnu en hollandsk halvø og nogle tunneler kom vi ind i Belgien, passerede Brugge og kom til havnebyen Neuwpoort. Her ville vi have overnattet, men fandt ikke et egnet sted, byen er større end vi havde regnet med, så vi tog et stykke videre til en lille by Koksijde. Her betragtede vi kirken og især kirkegården, hvor gravene er store sarkofager og kors og ingen blomster, som vi kender det.
9. dag, 5. maj. Koksijde - Neufchatel-Hardelot. 123 km.
Fra Belgien gik det til den franske grænse og lidt sydpå i Frankrig forandrede landskabet sig. Nu var vi i flere dage kørt gennem et meget fladt terræn, men her begynder bakker og dale, afvekslende med skove og marker. Hele landskabet omkring Boulogne er udpeget til nationalpark. Vi endte i badebyen Neufchatel-Hardelot, her gik vi en aftentur og så på tidevandet og solnedgangen.
10. dag, 6. maj. Neufchatel-Hardelot - Saint-Pierre-Bénouville. 178 km.
Fra badebyen gennem Abbeville og på motorvej til et lille sted sted syd for Dieppe, hvor vi gik en tur gennem det idylliske landskab.
11. dag, 7. maj. Saint-Pierre-Bénouville - Camping Les Pommiers, Saint-Léonard. 60 km.
Videre til en campingplads i nærheden af Vattetot-sur-Mer. Om eftermiddagen 14 km cykeltur ad små veje til Benouville og de skønneste hvide klinter.
12. dag, 8. maj. Camping Les Pommiers. 0 km.
Vi cyklede til Étretat og gik en rundtur på 6,5 km og så de berømte klippeformationer. Selve Étretat er en bade- og turistby, så efter sen frokost på torvet der, cyklede vi ad de mest idylliske småveje tilbage til campingpladsen, ialt 25,8 km cykeltur.
13. dag, 9. maj. Camping Les Pommiers - Brucourt. 120 km.
Det gik sydpå og vest om Le Havre over to broer ved Seinens udløb til Honfleur, vi valgte dog at køre videre til Lisieux for at se Basilica of Saint Terese, et imponerende bygningsværk, som ser gammelt ud, men er opført fra 1929 til 1954 for at ære Saint Terese, som blev helgenkåret i 1925. Basilikaen kan rumme 4.000 mennesker og er det næststørtste mål for pilgrimsrejser i Frankrig efter Lourdes. Vi gik videre og så også Katedralen, den er bygget i 1100-tallet og trænger til vedligeholdelse. Sidst på dagen kørte vi langt ud på landet i nærheden af Brucourt ad en smal ensrettet vej til en gammel kirke, som lå helt for sig selv omgivet af bakker og grønne enge.
Navn | Adresse | Koordinater | Med | Pris pr. nat € | Km pr. dag | Forhold |
Naturskønt sted | Krammer uitzichttoren Bruinisse Holland | 51.65962 N 04.16335 E | Park4Night | 0 € | 119 | Gratis strøm |
Gl landingsbane | Camperplaats Koksijde 4M36+CR 8670 Koksijde Belgien | 51.103713 N 02.659651 E | Park4Night | 0 € | 201 | |
Autocamper plads | Av. Joseph Lesur Aire JHGJ+FQ, 62152 Neufchâtel-Hardelot, Frankrig | 50.626132 N 01.581612 E | Park4Night | 0 € | 123 | |
P-plads for autocamper | camping-car 7 Rte de la Forge 76890 Saint-Pierre-Bénouville Frankrig | 49.735680 N 0.975162 E | Park4Night | 0 € | 178 | Toilet, bad, strøm, og tømning, alt er gratis. |
Campingplads | Camping Les Pommiers, 190 Rue des Pommiers Lieu-Dit, 76400 Saint-Léonard, Frankrig | 49.710893 N 0.307976 E | Park4Night | 15 € | 60 | Bad, toilet og tømning. |
Ved kirke | Eglise Saint Vigor, Le Lieu Saint-Laurent, 14160 Brucourt, Frankrig | 49.247946 N 0.096898 W | Park4Night | 0 € | 120 |
Fra Fyn til Sydfrankrig
Se næste afsnit Her