"Talendesten"
Tidligere tiders vejarbejde - et pligtarbejde til faelles gavn.

De "Talende sten" er saakaldte vejpligtsten, som staar adskillige steder langs Haervejen. I slutningen af 1600-tallet blev vejene opmaalt og markeret med graensesten og vejens vedligeholdelse blev fordelt mellem landsbyerne og gaardene.

Vejpligtstenene som ofte har indhuggede initialer eller landsbynavne markerer graensen for gaardens eller landsbyens vedligeholdelsespligt. Paa dette haervejsstykke i Vis herred staar stadig 15 saadanne "Talende sten". Laengden af vejstraekningen som skulle vedligeholdes varierede efter arbejdets omfang og vejens karakter. Ofte laa vejen fjernt fra gaarden. En gaard havde for eksempel hele 30 km. til "sit" vejstykke. I praksis foregik arbejdet dog oftest i faellesskab mellem gaardene eller landsbyen og pligtarbejdet afsluttedes med fest og dans. 

Vejpligtordningen, forloeberen for de offentlige mere permanent anlagte og opbyggede veje. Vejmyndigheder, har sine roedder i Jydske Lov fra Den urgamle Haervej gik en ny tid i moede.
Tidligere tiders vejarbejde - et pligtarbejde til foelles gavn. De "Talende sten" er saakaldte vejpligtsten, som staar adskillige steder langs Haervejen. 

Paa rette spor 
Vejpligtstenene havde ogsaa en Indirekte funktion ved at markere selve vejforloebet. Paa samme tid opsattes ogsaa vejviser- og milesten som markering mellem byerne. Haervejen kunne dog stadig vaere meget ufremkommelig i sandstorm, moerke eller snevejr. Man opsatte derfor fra 1799, specielt langs den oede straekning Bov - Oksekaer, lamper med baal - de saakaldte "lygtefyr"- til vejledning af de vejfarende. Omraadet var dengang helt aabent og oede. Et af stederne var ved den nu nedlagte 'Lygte kro" lige syd for Bommerlund plantage. 

Fra hjulspor til vej 
Historien om de danske veje gaar helt tilbage til oldtidens faerdsel ad ride- og koerespor som naturligt fulgte landskabets linier. Langs hele haervejsstroeget vidner tusinder af gravhoeje og fund om, at den allerede i oldtiden havde en betydning som bindeled mellem bebyggelsen og til udlandet. 

Foerst meget senere - omkring 1600-tallet aendrede faerdselen karakter. Varemaengden til og fra markederne i de stoerre koebstaeder voksede og kongemagten oenskede hurtige og sikre veje gennem riget. Tidligere tiders tilfaeldige og ofte ufremkommelige hjulspor, blev da afloest af mere permanent anlagte og opbyggede veje. Den urgamle Haervej gik en ny tid i moede. I stedet for blot at erstatte et gammelt nedslidt hjulspor ved at opkoere et nyt ved siden af, blev vejen nu ofte sten- eller grenbelagt. En saadan vej kraevede vedligeholdelse ! Flere oplysninger om Haervejen kan ses paa www.haervej.dk Aabenraa Kommune